Når vi lægger kostguide til vores kunder, gør vi det ud fra en tommelfingerregel om, at ca. 30 % af kalorierne skal komme fra fedt. Der udover skal ca. 30 % komme fra protein, og de sidste 40 % fra kulhydrater.
Danskerne er generelt rigtig fedtforskrækkede. Men det er der absolut ingen grund til at være – fedt er nemlig en rigtig vigtig energikilde for os, og de nyeste studier har vist, at hvis man vil tabe sig, er det ikke fedten, men derimod kulhydraterne, man skal skrue ned for.
Men når man snakker fedt, er det selvfølgelig også både de gode (mættede) samt de mindre gode (umættede) versioner af fedt. Når du vælger fedt, er det derfor vigtigt, at du netop går efter de gode fedtstoffer. Og hvis du har svært ved at finde ud af, hvad det er for nogle, så får du her en lille samling af de bedste kilder til det sunde fedt!
Fisk
Fede fisk er indeholder rigtig mange gode fedtstoffer, bedre kendt som Omega 3 fedtsyrer. Derudover har fisk en række andre fordele for dig, så hvis du ikke allerede spiser fisk minimum én gang om ugen, kan du godt tage at komme i gang.
Af fede fisk finder du bla.:
- Laks
- Makrel
- Sild.
Nødder
En anden god kilde til sundt fedt er gennem nødder. Nødder er så nemme, fordi de både kan bruges som en snack, når du er på farten, men de kan også nemt spises som en del af et måltid, eksempelvis på skyr om morgenen eller i en salat til aftensmaden. Derudover er peanutbutter, der er lavet på peanuts, også en god fedt-kilde.
Ellers kan du finde gode fedtstoffer særligt i:
- Mandler
- Hasselnødder
- Valnødder.
Olier
Steger du som oftest i smør? Drop smøren, og steg i olie i stedet – vel og mærke de plantebaserede olier. Derudover kan olier med stor fordel også bruges i en smoothie, på salater eller kommes i bagværk.
Af gode olier finder du:
- UDO’s Choice
- Olivenolie
- Rapsolie
- Hørfrøolie
- Kokosolie
- Hampeolie
- Sesamolie.
Udover alle de ovennævnte fedtkilder finder du jo selvfølgelig også… Avocadoen! Nogle hader smagen af avocado, andre elsker den! Om ikke andet, så er den en fantastisk kilde til det gode fedt. Så hvis du er en af dem, der elsker avocado, så kan du roligt blive ved med at spise dem med god samvittighed!