fbpx

Hvis du er gravid eller planlægger at blive det, har du måske gået og tænkt lidt over, hvordan det lige er med graviditet og styrketræning kombineret. Det korte af det lange svar er: GØR DET! Hvis du gerne vil have det uddybet det lidt nærmere, så læs med her..

Giv dig selv den bedst mulige graviditet

Med mindre din læge af særlige årsager har frarådet dig at styrketræne under din graviditet, så er det en rigtig godt idé. Mange går med den tanke, at det nok ikke er så smart at begynde på, hvis de ikke har styrketrænet før man blev gravid. Men det er en helt forkert antagelse, og det er aldrig for sent at komme i gang!

Under en graviditet tager man typisk mere end 10 kg på. Nogle helt op til 20 kg eller mere. Først og fremmest kan du med træning undgå at tage uhensigtsmæssigt meget på, men hvis du ikke har noget styrke i din krop, kan en vægtøgelse på bare 12-14 kg føles ret tungt for kroppen at bære rundt på. Det er især lænden, der er særligt udsat her. Men også resten af ryggen, benene og dit underliv skal bære den ekstra vægt, og derfor er giver det rigtig god mening at træne sine muskler.

Ved at træne er det tilmed også bevist, at du nedsætter risikoen for oppustethed, forstoppelse, hævelse, forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge samt du får mere energi og en bedre nattesøvn.

Giv dit barn de bedst mulige forudsætninger

Vi møder mange, der har en frygt for, at det er farligt for barnet, at man træner. Men hvis man tager sine forholdsregler i forhold til træning og graviditet, man lytter til sin krop og bruger din sunde fornuft, så er det på ingen måde farligt for dit ufødte barn, at du styrketræner eller dyrker motion generelt.

Faktisk ved man, at der er mindre risiko for, at barnet er overvægtigt ved fødslen, hvis man dyrker motion under sin graviditet. Og i og med du med træning mindsker risikoen for så noget som svangerskabsforgiftning, nedsætter du også risikoen for for tidlig fødsel. Du kan faktisk med stor fordel, hvis din krop tillader dig det, træne helt frem, til du føder.

Giv dig selv den bedst mulige fødsel

Man sammenligner det at føde et barn med at løbe et marathon. Så hårdt er det for kroppen at gennemgå en fødsel. Og bevares – det gør nok også en smule mere ondt. Bare en smule! Men hvis du vidste, at du om ni måneder skulle løbe et marathon, ville du så ikke begynde at løbetræne med det samme, så du vidste, at du kunne gennemføre uden at give op efter de første 5 km?

Med styrketræning kan du også træne de skrå mavemuskler, som du bruger til at presse barnet ud med, og samtidig reducerer du forekomsten af komplikationer under fødslen, når du har trænet under din graviditet.

Derudover nedsætter du også risikoen for fødselsdepression, og med en stærk krop vil det også medvirke til, at du kan komme dig hurtigere efter fødslen.

Funktionel træning som træningsform

Funktionel træning er en træningsform, hvor man træner kroppens naturlige bevægmønstre. Vi oplever mange, der kommer med skader efter de har styrketrænet i maskiner, fordi disse maskiner tvinger dig til et bevægmønster, som muligvis ikke er det naturlige for din krop, som desværre kan ende i skader. Funktionel træning er også genial, fordi øvelserne som oftest træner mange flere muskler samtidig – nogle gange hele kroppen, og dermed er øvelserne også langt mere effektive.

Som gravid med en stor mave kan nogle af dagligdagens bevægelser blive ret besværlige. Med nogle bevægelser er det umuligt at træne dem til at blive bedre – som eksempelvis det at tage strømper og sko på – men mange af bevægelserne kan du sagtens træne til at være nemmere for dig at udføre, efterhånden som maven vokser. For eksempel bare det at sætte og rejse sig fra sofaen kan for en højgravid få hende til at føle sig som en kæmpe flodhest. Men det er altså noget af det, vi kan træne, i dette tilfælde med at squatte, til at føles langt nemmere.

Bootcamp for gravide

Vil du gerne i gang med at træne under din graviditet? Så kan det være en rigtig god idé at tilmelde sig hold for gravide, hvor du lærer, hvordan du træner mest hensigtsmæssigt. Hos WODwithBERG har vi PREGGO CAMP, som er bootcamps, hvor hold af op til 6 kvinder træner gennem seks uger. Du kan læse meget mere om bootcampen på https://www.wodwithberg.dk/preggo-camp/.